Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Aftensmad i Thisemyernes Tue

Næsten 300 spiste aftensmad  i restaurant Thisemyrernes Tue, da elever og lærere på Thise Friskole torsdag i den forgangne uge havde inviteret forældre, bedsteforældre og søskende på åbent hus i minisamfundet Hifusa, som hele skolen var omdannet til i den forgangne uge.

Ligesom ude i det rigtige samfund skulle Hifusas borgere arbejde for at tjene penge. Så der var ud over restauranter også biograf, genbrugsbutik, tv-station, værksteder, bolsjekogeri, bank med møntfoden hifusaer, skønhedssalon, byorkester og sågar et tivoli.

Eleverne i 7, 8. og 9. klasse kunne søge lederstillingerne i de mange virksomheder, og dem var der stor rift om, fortæller Hifusas borgmester Dan Otkjær, som til daglig er friskolens leder.

"Børnene fra de yngste til de ældste er helt vilde med emneugen, når den hvert andet år står på minisamfund. Stod de til eleverne skulle skulle vi holde det meget oftere," siger Dan Otkjær.

"Det kræver et stort et stort arbejde af både eleverne og skolens ansatte, men vi synes det er værd at investere tid og arbejde i, for minisamfundet er en rigtig god mulighed for at arbejde helt på tværs af fag og klasser - og altså samtidig meget motiverende for eleverne, siger Dan Otkjær. 

  Fredag stod skoledagen på oprydning efter den travle og lærerrige uge, før eleverne blev sendt ud på en løberur i det flotte efterårsvejr som optakt til efterårsferien


























Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk