Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 8. 34. årgang. Mandag den 21/10 2013.

Jeg glemte desværre at sende fredagsbrevet før ferien, selvom det var skrevet. Men bedre sent end aldrig..

 

Torsdag før efterårsferien afholdt skolen, børnehaven og vuggestuen sponsordag. Arrangementet startede kl. 16.30 med indskrivning af løbenumre, og kl. 17.00 de første aktiviteter. I den efterfølgende halvanden time kæmpede 64 børn sig gennem de forskellige aktiviteter.   

Efter sponsorløbene var der fællesspisning. Det var et godt arrangement med mange besøgende.

Børnene løb, svedte og kæmpede 17.700,00 kr. ind til skolen og børnehaven, og vuggestuen tjente 3500,00 kr. på sponsorater og salg af kaffe og kage. Imponerende præstationer af alle.

En stor tak til alle deltagerne, de fremmødte og sponsorerne. 

 

I dag har vi afholdt fagdag på skolen. Her arbejdede hver klasse arbejde med forskellige emner på tværs af fagene.

 

Eleverne har fået nye madbestillingssedler med hjem i dag. Der er to eksemplarer. Det ene skal I selv beholde og det andet skal returneres til skolen. Pengene skal indbetales inden den 25. okt.

Husk at anføre elevnummer på betalingen.

 

Minikonfirmand starter tirsdag i næste uge for eleverne i 3.kl. fra kl.12.00 – 12.45.  

 

Fritteren:

 

Pasning i efterårsferien er i børnehaven.

 

Efter efterårsferien vil der hver tirsdag være skolebadminton kl.14.00 – 14.30 i samarbejde med m88.

 

M88:

 

Der afholdes badminton/klubmesterskaber mandag den 14. oktober i hallen – M/88 U/11 og U13.

 

For at blive klar til mesterskaberne spiller vi et lille efterårsstævne på mandag fra 10.00 – 12.00. Vi spiller i 3 grupper med 2-3 kampe til alle. Grupperne er seedede, så der bliver jævnbyrdige kampe.

 

God efterårsferie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oktoberbrev fra børnehaven

 

Velkommen til Freja og hendes familie. Freja har tidligere gået i vuggestuen.

Siden sidst har vi også sagt farvel til Mads. Mads går nu i Breum Børnehave.

Vi har også fået en ny vikar, Sophie Christensen. Sophie har tidligere været i praktik i Lødderup Fribørnehave. Velkommen til Sophie.

Vedrørende morgenmad, så er der morgenmad indtil kl. 8.00 hver dag.

Vi ser gerne, at det kun er i legetøjsugerne børnene har legetøj med.

Vi har opdateret vores hjemmeside med Fysiske rammer og IT profil.

Se også billederne fra september under billedgalleri.

Bemærk, at vi holder forældrejulehygge mandag den 9. dec.

Fra kl. 14.00 – 17.00.

 

Hilsen fra Kirsten, Mette, Ane Margrethe og Ulla

 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk