Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr.12. 34. årgang. Fredag den 15/11 2013.

I dag gennemførte vi det udsatte cykeleftersyn. Seksten af vores elever havde cykler med i skolen, og alle cyklerne blev gennemgået af Morten Enggaard vores lokale betjent. Alle cykler på nær en blev godkendt. Skulle I nu være ked af, at I glemte cykeleftersynet i dag, så har I stadigvæk muligheden, idet jeg(Dan) har fået bemyndigelse til at efterårsgodkende de glemte cykler. Tag jeres cykler med og henvend jer til mig, så gennemgår vi dem og godkender dem med et klistermærke, hvis de lever op til de gældende standarder.

 

I aften overnatter eleverne fra 8.kl. og 9.kl. på skolen. Det er forældrerødderne i klasserne, som står for arrangementet.  

 

På mandag er der fagdag på skolen. Her arbejder klasserne tværfagligt med forskellige emner/temaer. Børnehaveklassen skal arbejde med cirkus, 1.kl./2.kl. skal til Skive, hvor de skal på biblioteket, 3.kl./4.kl. skal lave engelske film, 5.kl./6.kl. arbejder med pubertet og 7.kl. skal fordybe sig i det engelske sprog. 

 

På tirsdag og onsdag er der forældresamtaler i 8.kl. og 9.kl.

 

I næste uge er der projektuge for eleverne i 8.kl. og 9.kl. Her skal de fordybe sig i temaet ”Forandring”.

 

Lørdag den 30/11 er der juletræsfest i hallen fra 14.00 – 15.30.

 

 

Fritteren

 

Børnene har gang i et spændende gravearbejde, sandkassen udgraves i øjeblikket og fyldes med vand.  Vandet transporteres fra sportspladsen til sandkassen i en endeløs strøm. Det er dejlig at se så mange børn i arbejdeJ.

 

Tirsdag afsluttede vi badminton, Esben og Kim spillede en opvisningskamp, og viste børnene, hvor dygtig man kan blive, hvis man fortsætter med at træne. Tusind tak til Esben, Kim og hjælperne, I har inspireret børnene til at spille badminton. I har været fantastiske til at gøre det spændende for de små, ikke mindst har I været opmærksomme og omsorgsfulde. Håber, at vi ser jer til næste år.

 

NYT : Tirsdag spiller vi håndbold 14.00-14.30 Sofie og flere hjælpere kommer og træner sammen med børnene.

        

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk