, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr.14. 34. årgang. Fredag den 29/11 2013.

I onsdags var eleverne fra 3.kl.og 4.kl. i Sundsøre for at julepynte færgen på Hvalpsund/Sundsøre overfarten. Vi havde fået en henvendelse fra Vest Himmerlands Kommune om at julepynte færgen, da de vidste, at 10 børn dagligt tog færgen for at komme i skole. Vi var meget glade for henvendelsen, og børnene har haft en god oplevelse. Billeder fra pyntningen kan I se på vores hjemmeside.  

 

I dag tog eleverne fra 5.kl. og 6.kl. til Skive, hvor de var på biblioteket for at låne nye frilæsnings bøger.

 

I formiddags fremlagde eleverne i 8. og 9. klasse arbejdet fra projektugen – det faglige og produkter. Flere forældre var mødt op for at overvære fremlæggelserne, hvor 7. klasse også var med som tilskuere. Der var mange gode fremlæggelser, og eleverne var gode til at formidle deres viden gennem forskellige udtryksformer.

  

På mandag er der juleklippedag på skolen. Eleverne fra bh.kl. – 4.kl. har inviteret deres forældre, bedsteforældre og venner til juleklip. 5./6. kl. går i skolekøkkenet og 7.kl. juleklipper i klassen. Eleverne i 8.kl./9.kl. arbejder med forårets musical. Eleverne i bh.kl. – 4.kl. møder kl. 09.00 -11.30 mens eleverne i 5.kl. – 9.kl. møder fra 08.00 – 11.30. Elever fra bh.kl. – 4.kl. må gerne møde før kl. 09.00, hvis de har et pasningsbehov.

 

Tirsdag aften afholder forældrene i 4.kl.-6.kl. klubaften for børnene. De mødes på skolen fra kl. 19.00 – 21.00, hvor de hygger sig, spiller og leger.

 

Onsdag tager eleverne i 5.kl. og 6.kl. en tur på Skive Bibliotek. Her skal eleverne i 6.kl. repræsentere skolen i den landsdækkende ”Smart Parat Svar" konkurrence. Eleverne skal dyste med andre skoler fra kommunen i paratviden. Vi krydser fingre for dem.

 

I december måned vil vores morgensamlinger være omgivet af julehygge, vi vil fortæller en kalenderhistorie og synge julesange.

 

På fredag afholder vores præst Lise Hove afskedsgudstjeneste i Grinderslev Kirke kl. 10.15. I den forbindelse vil skolen gerne takke Lise for det gode samarbejde gennem årene. Vi har altid været utrolig glade for Lise og hendes virke i lokalområdet. Vi vil komme til at savne hende og ønsker hende et godt otium.      

 

Fritteren

 

Børnene har lavet hemmeligheder i denne uge.

 

Vi har fejret novemberfødselsdagsbørnene i går. Fødselsdagen for decemberbørnene holder vi sammen med vores årlige julefrokost. Tidspunkt for afholdelsen kommer i næste uge, men I kan godt forberede en lille pakke til pakkespillet til en værdi af max. 20,00 kr.

 

 

Fra Julefolket

 

- I morgen lørdag åbner forsamlingshuset julehyggedøren kl. 11.

- Juletræskomiteen vil være der med slikposer

- Kl. 15.45 lukker forsamlingshuset ned

- Kl. 16.00 kommer julemanden ind på Bytorvet. Husk ønskesedler

- Kl. 16.15 tændes juletræet og julelysene i byen

- Kl. 16.20 tændes julelysene i Nisselandsbyen

- Kl. 17.00 åbner AnneMarie og Mogens garagen med gløgg og æbleskiver

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk