Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr.15. 34. årgang. Fredag den 6/12 2013.

I mandags var der traditionen tro juleklippedag på skolen. Eleverne fra bh.kl. – 4.kl. havde inviteret deres forældre, bedsteforældre og venner til juleklip og hygge. Det var en god dag med masser af julestemning, og næsten 150 børn og gæster cirkulerede mellem fire juleværksteder, hvor der blev klipper, tegnet, foldet og lavet juledekorationer m.m. Det er altid en meget speciel dag, som vi alle glæder os til. En stor tak til medarbejderne og de frivillige, som planlagde og gennemførte arrangementet og tak til vores gæster for, at de mødte op og bidrog til julestemningen.     

 

I tirsdags var eleverne i bh.kl. – 2.kl. i Skive, hvor de så teaterforestillingen ”Nisser på afveje”. Den fangede fint børnenes opmærksomhed, så der blev grinet, klappet og danset i stor stil.

Efter teaterforestillingen gik de gennem de julepyntede gader, forbi det store juletræ på torvet, som der blev danset og sunget julesange omkring. Turen endte på Skive Friskole, hvor der blev leget både ude og inde samt spist madpakker.

 

I onsdags tog eleverne i 5.kl. og 6.kl. en tur på Skive Bibliotek, hvor eleverne i 6.kl. repræsenterede skolen i den landsdækkende ”Smart Parat Svar" konkurrence. Eleverne nåede desværre ikke finalen, men kæmpede bravt.

 

Kim fra 6.klasse har i forbindelse med Drengelitteraturprisen 2013 vundet et forfatterbesøg til Thise Friskole. Kim har stemt på sin favorithistorie og dermed deltaget i lodtrækningen om et forfatterbesøg. Tillykke til Kim og skolen.

 


På mandag udleveres teaterbilletter til elever, som er tilmeldt

 

Glemmekassen tømmes på mandag.

 

 

Fritteren

 

På mandag er personalet inviteret til fødselsdag hos Mary, derfor vil nogle forældre passe børnene i fritteren.

 

Der afholdes ”JULEFROKOST I FRITTEREN” onsdag den 18. december. Husk en lille gave til pakkespillet til en værdi af max. 20,00 kr.

 

 

Menighedsrådet

 

Søndag er der gudstjeneste kl. 10.15, hvor vores nye vikarpræst Herbert Wilson, første gang er i Thise.

Adventsaften på torsdag:

          kl. 17.00 i kirken, hvor lyset bæres ind af minikonfirmander og konfirmander bærer lyset ind.

          kl. 18.00 er der fællesspisning i forsamlingshuset i samarbejde med borgerforening.

          Drikkevarer købes til 5 kr. for en sodavand og 10 kr. for et glas vin eller en øl.

          Spisningen er menighedsrådet vært ved.

I forsamlingshuset starter vi med et luciaarrangement ved Else Overgaard og elever fra Friskolen.

 

M88.

 

I morgen lørdag er der kamptræning for badmintonspillerne fra kl. 10.00 - ca. 11.30. Forældre er velkomne til at spille med.

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk