Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 32. 35. årgang. Fredag den 25/4 2014.

I onsdags var der generalforsamling på skolen, hvor ca. 20 af skolens og børnehavens familier var repræsenteret. På generalforsamlingen var der beretninger fra formanden, skolelederen og en meget positiv beretning fra vores tilsynsførende. Kassereren fremlagde regnskabet, som viste et overskud.

Udover beretningerne gennemgik ledelsen skolen udspil til, hvordan næste skoleår ser ud på vores skole, og hvordan vi forholder os til den kommende skolereform.

Karen Timm træder ud ad bestyrelsen og erstattes af Laika Vester. Velkommen til Laika og en stor tak til Karen for hendes mange års arbejde i bestyrelsen.

Referat af generalforsamlingen og beretninger kan læse fra starten af næste uge.

 

Mandag den 5. maj får vi besøg af skolefotografen. I den forbindelse har alle eleverne fået en tilmeldingsseddel med hjem. Såfremt man ønsker, at ens børn skal fotograferes, skal man udfylde sedlen og returnere den senest onsdag den 30. april. Det står udførligt beskrevet på sedlen, hvordan man udvælger sine billeder på nettet og afgiver bestilling. Bestillingen på sedlen er foreløbig. Har man yderligere spørgsmål kan man henvende sig til kontoret.

 

Den 3. maj er der forælder arbejdsdag på skolen. Vi håber mange møder op og til en hyggelig dag og deltager i at forbedre vores fysiske rammer.

 

I morgen og på søndag konfirmeres vores 7.klasses elever i Thise Kirke kl. 10.15.  Vi ønsker dem et stort tillykke og en god fest. Vi glæder os til at se dem på skolen på mandag til morgenmad inden deres blåmandag.

 

De kommende konfirmander skulle gerne torsdag have fået det sidste, vigtige nye om Blå Mandag. Har de unge ikke afleveret brevet hjemme, må vi – trods den travle tid med mange festforberedelser – bede forældrene om at kigge i skoletaskerne.

 

 

Fritteren:

 

Vi har nydt det dejlige vejr, og eftermiddagsmaden har vi spist ude. Forårssolen giver dejlige røde kinder, så husk solcreme og evt. solhat til børnene.

 

Det er dog vigtigt, at børnene fortsat har varm tøj med hver dag.

 

Vi holder fødselsdag tirsdag for majbørnene.

 

Husk venligst rettelser til sommerferieplanen.

 

Torsdag 1.maj er almindelig skoledag. Børnehave og vuggestue lukker 12.30.

 

Bh.klassen har fri 12.00 og efter aftale med forældrene hentes børnene 12.30 .

 

Busbørnene køres hjem som sædvanlig 14.30.

 

M88:

 

- Fodbold for børn kom godt fra start med 8 fodboldspillere. Der kan let være plads til mange flere.

- Petanque starter på Bytorvet på onsdag d. 1. maj kl. 17.30 med fællesspisning og spil.

- M88 afholder et 12 timers 1. hjælps kursus d. 3. og 4. maj fra kl. 10 - 15. Der er plads til 5 mere.

                                                                                                            

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk