Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 7. 36. årgang. Fredag den 19/9 2014.

I onsdags startede Skive Ungdomsskoles klubtilbud på skolen. Klubtilbuddet er for alle fra 7.kl. og opefter. Det koste kun 100 kr. at blive medlem og pengene går ubeskåret til aktiver.

Femten unge mødte op den første aften, men vi vil gerne se flere. Så kom væk fra computeren og fjernsynet og kom i klub på onsdag – I har hele skolen for jer selv!  

 

På mandag er der fagdag på skolen. Alle elever skal møde kl.08.00 og har fri kl. 12.45. Der er forskellige tværfaglige forløb på programmet. 0.kl.-. 2.kl. skal på skovtur, 3.kl./4.kl. skal til Brokholm Sø og se på søens flora og fauna, 5.kl. skal have matematik på en anderledes måde, 6.kl./7.kl. skal gennemføre cyklistprøven, 8.kl.skal på en rejse til jordens indre og 9.kl. skal fordybe sig i det ”Det forsømte forår”      

 

På tirsdag er der fyraftensmøde kl. 17.00 – 17.30 om lejrskolen i 7.kl. – 9.kl. Her vil forældre og elever bliver præsenteret for rejsemål og program.

 

Samme dag kl.19.00 er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på skolen, for at vedtage de nødvendige vedtægtsændringer, som gør, at skolen kan overtage driften af Thise Vuggestue.

  

På lørdag (den 27/9) er der indkaldt til arbejdsdag. Vi håber, at mange møder op til en hyggelig dag. Det betyder meget i hverdagen, at forældrene bakker op og hjælper til.

 

 

 

Til eleverne i 3.kl.

 

"Minikonfirmandforløbet for 3.klasse vil vi (Lars og Anne-Lisbeth) gerne tyvstarte ved at mødes med børnene i Thise kirke (I bliver hentet) onsdag kl.13.30 efter skoletid i næste uge.

 

Her vil vi gå på opdagelse i kirken og bære frugt og neg ind som forberedelse til høstgudstjenesten om søndagen, hvor I og familien er velkomne. Der er frokost i forsamlingshuset bagefter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi gi’r middagsmad ved pølsevognen!

 

Lørdag den 27. september

holder vi med pølsevognen ved

Thise Friskole fra kl. 11.30_13.30

hvor vi helt uforpligtende står for middagsmaden.

 

Vi inviterer alle deltagerne i ”arbejdslørdagen” på

skolen.

Regner det, har vi sørget for et par store parasoller, så

I kan spise i tørvejr.

 

Vi fra banken, er naturligvis på plads og ”pølsemutter”

står for maden. Vi vil gerne ”slå en sludder af” med

vores gæster – uden at det handler om pengesager, vi

er bare ude for at vise flaget.

 

Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op!

 

Med venlig hilsen

Salling Bank

Dorte Heilskov Mortensen

Lars Laier

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk