Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 16. 36. årgang. Fredag den 28. november 2014.

I aften er det teater for de tilmeldte børn i Kultur Center Limfjorden kl. 18.00, hvor de skal se ”Nøddebo Præstegaard”.

 

På mandag er der julekilppedag på skolen.

Eleverne i bh.kl. – 4.kl. har inviteret deres familie og nære venner til en hyggelig juleklippedag.

Gæsterne er inviteret til kl. 09.00, og børnene glæder sig.

 

Eleverne i 5. klasse skal være sammen med 6. og 7. klasse til forskellige opgaver og værksteder. Det vil være en stor hjælp, hvis alle medbringer en saks med navn samt en limstift, blyanter og viskelæder. Ingen computere :-)

Eleverne i 8.kl. skal have kristendom og julehygge. De skal heller ikke medbringe computer, men gerne en saks.

Eleverne i 9.kl. skal have fysik/kemi og lidt juleklip. De skal medbringe deres computere og gerne en saks.   

Eleverne fra 5.kl. til 9.kl. skal møde 08.00 -12.00. Færgebørnene bliver kørt til færgen kl. 12.15, og resten af busbørnene bliver kørt hjem kl. 12.30.

Eleverne må ikke medbringe slik.

 

På tirsdag kommer den kommunale tandpleje på besøg i 3.kl. og 4.kl.

 

Forældrejulehygge i Børnehuset den 9/12 fra kl. 14.00-17.00. Forældrerådet vil stå for gløgg, saft og æbleskiver.

 

Fritteren.

 

Det milde vintervejr indbyder til udeleg. Børnene er fortsat ude i det store frikvarter og i frittertiden, så  nu vil vi gerne have, at de har både ekstra sokker og vanter med hver dag.

 

Tirsdag er der nyt på programmet, kidswolley bliver tilbuddet for 1.2..3. kl. fra 14.00 til 15.00.

 

Fritteren summer af glade børn, der tegner, leger med elastikker og klippe – klistrer. Børnene nyder deres fælles tid til leg og hygge.

 

Vi har alle stor fornøjelse af hjælpen i dagligdagen. Det er fantastisk at arbejde med forældre og bedsteforældre, der tilbyder deres hjælp. I dag har vi fået suppe leveret ,og en bedstemor har hygget og været kreativ sammen med børnene . Vi havde en mor med, da vi var på færgen for at julepynte. Vi har også fået en aftale om levering af risengrød til os alleJ

 

Vi vil i uge 51 fejre decemberbørn og holde vores julefrokost.  Vi vil minde om vores pakkespil med en lille gave til max 20 kr.

Dato kommer senere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”November måneds brev fra børnehaven”

 

Vi har nu haft vores første måned som Thise Børnehus, og vi er ved at finde os tilrette, med de nye rutiner og vores ”nye” kollegaer og børn.

Vi har i månedens løb arbejdet med temaet ”familien” og derudover er vi gået i gang med ”hemmeligheder”.

Derudover har børnene været i skoven for at finde gran m.v. til deres  juledekorationer, som de har fået med hjem.

I torsdags tog vi afsked med Astrid fra vuggestuen og Kristian V. fra børnehaven, som er flyttet til Højslev Kirkeby. Vi vil savne Astrid og Kristian, men ønsker samtidig hele familien god vind fremover i de nye omgivelser.

Fra på mandag begynder vi at jule i børnehaven, og børnene får i år besøg af de 3 nissebørn Rikke, Rokke og Rulle. Nissebørnene vil på skift komme med børnene hjem sammen med en bog, hvori der skrives, hvad børnene har lavet sammen med nisserne. Dagen efter vil bogen blive læst op når vi spiser vores madpakker.

Onsdag den 3. dec. tager Banditterne og Rødderne i teater, hvor de skal se ”Højt fra træets Hip Hop Top”. Børnene skal være i børnehaven senest kl. 8.30. De kører sammen med skolebørnene i skolebussen både derud og hjem. Børnene er hjemme igen til madpakker omkring kl. 11.00.

Tirsdag den 9. dec. er der julehygge for forældrene i Børnehuset. Der vil blive serveret æbleskiver og gløgg fra kl. 14.00, som forældrerådet vil stå for. I vuggestuen vil der ved samme lejlighed være bedsteforældredag, og vuggestuebørnene vil få invitationer med hjem.

Onsdag den 10. dec. er der julefrokost i Børnehuset, hvor børnene ikke skal medbringe madpakker. Børnene vil sammen med personalet lave forskellige retter, som nydes ved et stort ta’selv bord.

Fredag den 19.dec. går Banditterne og Rødderne med skolebørnene i kirke, og efter madpakkerne vil vi hygge med æbleskiver.  

 

Børnehaven holder juleferielukket fra den 23. dec. og indtil mandag den 5. januar 2015.

 

Mange hilsner fra personalet i Børnehuset

 

 

 

 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk