, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 19. 36. årgang. Fredag den 19. december 2014.

I dag var det sidste skoledag i dette kalenderår. Alle elever mødte til en fælles morgensamling, hvor vi sang en julesang og gennemgik dagens program. Efter morgensamlingen gik vi til julegudstjeneste i Thise Kirke, hvor præsten fortalte os om Jesus fødsel m.m. Tilbage på skolen fortsatte eleverne og lærere i klasserne, hvor der blev julehygget. Dagen sluttede med fællessang i glashuset og ”Nu er det jule igen” rundt på hele skolen.

 

Første skoledag i 2015 er mandag den 5. januar, hvor vi møder til normal tid.

 

Vi begynder skolesvømning efter nytår i uge 2. De første klasser vi sender af sted er 4.kl. og 5.kl. samt eleverne fra 0.kl.

Skolebussen kører til normal tid.

 

Lørdag den 24/1 holder vi friskolens dag og indskrivning til det kommende skoleår. I den forbindelse udsender vi igen i år vores skoleavis. Skoleavisen er fyldt med gode artikler fra vuggestuen, børnehaven og friskolen. 

I forbindelse med udsendelsen af vores skoleavis vil vi fotografere forskellige situationer fra børnenes hverdag. Ønsker man ikke, at ens barn skal optræde på nogle af avisens billeder, vil vi gerne have besked inden den 5. januar.

 

Som sædvane har eleverne fri fra skole den efterfølgende mandag (26/1). Yderligere information følger i begyndelsen af det nye år.

 

Skolens ansatte og ledelse vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til de spændende og gode oplevelser, som det nye år bringer, og håber på et godt og konstruktivt samarbejde om vores fælles skole.

 

Fritteren.

 

Fritterpersonalet ønsker alle børn, forældre og bedsteforældre en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi takker alle for et fantastisk samarbejde i det forgangne år. Det er en glæde at passe jeres guldklumper, og vi er meget taknemlige for den frivillige hjælp I yder i hverdagen.

Vi sætter også stort pris på de aktiviteter, som M88 med hjælp af de større børn, har formået at sætte i gang for vores børn. Tilbuddet gør, at vores børn får lov til at prøve mange forskellige aktiviteter i frittertiden.

 

Fritterjulefrokosten blev igen en kæmpe succes, 38 børn hyggede sig og spiste med stor fornøjelse den lækre mad, Casper og Frederiks mor og bedsteforældre havde forberedt maden derhjemme, og de var med til at skabe en hyggelig stemning med julesange og pakkespil. Tusinde tak.

GLÆDELIG JUL FRITTERPERSONALET.

 

 

 

 

 

 



Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk