På søndag konfirmeres nogle af vores
7.klasses elever i Thise Kirke kl. 10.00. Vi ønsker dem et stort tillykke og en
god fest. Vi glæder os til at se dem på skolen på mandag til morgenmad inden
deres blå mandag.
I onsdags havde eleverne i 8.kl.
besøg af en misbrugskonsulent fra Skive Kommune.
Misbrugskonsulenten talte med de
unge om rusmidler og klædte dem på til at træffe de rigtige valg, når de møder
rusmidlerne i fremtiden.
Torsdag aften var eleverne i
3.kl. og 4.kl. i biografen i Skive, hvor de så film ”Hjem”. Turen var kommet i
stand efter elevernes brok over, at man ikke må medbringe slik til skolebiograf
forestillingerne.
Idrætsundervisningen og det
store frikvarter er udenfor frem til sommerferien, derfor skal man huske
udeidrætstøj/sko og overtøj.
Skolens bestyrelse afholder
arbejdsdag den 18. april. Der er sendt indkaldelse ud på mail.
Tirsdag den 21. april afholder
skolen sin årlige generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes i Glashuset
kl. 19.00. Se dagsorden nedenfor.
Vi har mange biler og busser,
som benytter parkeringspladsen i løbet af dagen, så for at skærpe sikkerheden
og undgå kaos har vi sat et skilt op, som markerer kørselsretningen. Fremover
skal man køre højrerundt på skolens parkeringsplads.
Samtidigt oplever vi en del
forældre, som parkerer foran skolens hovedindgang, når de skal aflevere eller
afhente børn. Det er vores parkeringsplads ikke indrettet til, - i stedet skal
man parkere i en af parkeringsbåsene, så der er plads til de øvrige biler.