Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 31. 36. årgang. Fredag den 30. april 2015.

I dag har Karin haft sidste arbejdsdag inden sin barselsorlov. Vi ønsker hende en god barsel, og glæder os til, hun kommer tilbage. Susanne Thun Madsen vil vikariere for Karin i barselsperioden.

 

På tirsdag får vi besøg af skolefotografen. I den forbindelse har eleverne fået en tilmeldingsseddel udleveret. Såfremt man ønsker, at ens børn skal fotograferes, skal man udfylde sedlen og aflevere den senest på tirsdag.

Det står udførligt beskrevet på sedlen, hvordan man udvælger sine billeder på nettet og afgiver bestilling. Bestillingen på sedlen er foreløbig. Har man yderligere spørgsmål, kan man henvende sig til kontoret.

Eleverne i 3.kl. og 4.kl. får først udleveret sedlerne på mandag, da vi havde fået leveret for lidt fra fotografen. Vi beklager. 

 

I sidste uge efterlyste vi en kummefryser og en røremaskine. Vi har modtaget en kummefryser. Tak for det, men vi mangler stadigvæk en røremaskine.

 

På torsdag afholder vi fagdag. Alle elever skal møde kl. 08.00 og har fri kl. 12.45. Eleverne skal medbringe madpakke, drikkedunk og idrætstøj.

 

Vores skolemadsaftale med Fiskegaarden ophører desværre i dag. De har ikke længere tid til at påtage sig opgaven. Som tak for det fine samarbejde har hver elev et gratis fiskekort til Fiskegaardens fiskesøer.

Vi leder efter en ny leverandør af skolemad. Er der nogen forældre, som har gode forbindelser til en leverandør, kan I kontakte Dan.

 

Beretninger og referat fra skolens generalforsamling kan læses på skolens hjemmeside.

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk