I torsdags
afholdt vi vores årlige grillaften, og rekordmange var mødt op. Efter de
grillede pølser, salaten og hyggen brugte de fremmødte tiden og småpengene i
elevernes boder. Når pengene slap op, kunne man besøge børnehavens minidyrskue.
Aftenen sluttede med premieren på 8.kl. og
9.kl´s. musical ”Lige så stille”.
”Lige så
stille” var en sjov og spændende forestilling, som handler om et museum, som
får æren af at udstille verdens største diamant – Den Lyserøde Flamingo. Museet
ansætter en nattevagt til at passe på diamanten, men desværre udsættes museet
for et røveri. Det viser sig dog, at røverne ikke er de skarpeste knive i
skuffen.
I sidste uge begynder vi på nye
aktiviteter i vores morgensamlingsstund. Vi løber mandag til onsdag og træner
matematik tirsdag og torsdag. Fredag er der normal morgensamling.
I fredags fik eleverne udleveret
nye madbestillingssedler. Sedlerne skal returneres til skolen inden torsdag. Vi
prøver en ny leverandør – Fjordens Perle, Lyby Strand, men efter samme model
som tidligere. Vi håber, at det bliver en succes, så vi kan fortsætte
samarbejdet efter sommerferien.
Samtidigt fik eleverne udleveret skolefotos. Har man
spørgsmål til bestillingen, bedes man kontakte Modul Foto.
Fritteren:
Skolebørnene fra børnehaven er faldet
godt til i Frittergruppen. Vi er glade for, at de så hurtigt har fundet sig til
rette.
Onsdag holder vi fødselsdag for
majbørn.
Vi vil gerne prøve at lave rabarbergrød
til børnene. Er der nogen, der har overskud af rabarber, modtager vi dem gerne.
Husk! Legeaftaler skal helst være
aftalt inden frittertid. Benyt evt. jeres interne Facebookside til aftaler.