Først vil jeg gerne meddele, at
Line er i bedring. Hun er overført til Holstebro Sygehus, hvor de udarbejder en
plan for hendes genoptræning. Hun sender jer de bedste hilsner og takker for de
mange hilsner og blomster. Vi håber, at hun snart er tilbage igen.
I går var der afslutning på
6.kl. og 7.kl.´s trivselsforløb. Eleverne havde inviteret deres forældre til et
afslutningsarrangement, hvor de samtidigt opførte deres egen musical ”Og sådan
er det bare..”
De havde en hyggelig aften.
I dag kom eleverne fra 4.kl. og
5.kl. hjem fra deres lejrskoleophold i Estvad. Selvom vejrguderne ikke har
været i deres bedste humør og leveret høj solskin, har eleverne haft en god
tur.
På torsdag er der dimission for
eleverne i 9.kl. Skolen byder på en lille middag og fejrer børnene
sammen med deres forældre. Gæsterne er inviteret til kl. 17.30.
På mandag tager 1. og 2.kl. på lejrtur til Brokholm
Sø. De cykler fra skolen mandag morgen og kommer hjem igen tirsdag. Mandag har
de inviteret eleverne i børnehaveklassen med. Vi ønsker dem en god tur.
På
fredag er det sidste skoledag. Eleverne skal møde kl. 08.00 og får fri kl.
12.00. Det er eleverne i 9.kl., som står
for arrangementet.
Sommerferien
nærmer sig. Så vi vil gerne bede jer om at se, om I skulle have nogle
skolebøger eller biblioteksbøger liggende, som skal afleveres.
Vi har tømt glemmekassen og lagt de glemte sager
frem i Glashuset. Afhentes effekterne ikke inden vi går på sommerferie, sender
vi dem til Rumænien.
Ønsker man at søge friplads for det kommende
skoleår, skal man kontakte Inge på kontoret.
Efter sommerferien starter skolen igen mandag den
10. august, hvor vi mødes ved flagstangen kl. 09.00.
I begyndelsen af juni var vores
elever i 8.kl. og 9.kl. på lejrskole i Prag i Tjekkiet. Det var en forrygende
tur og eleverne havde mange gode oplevelser. Prag er helt sikkert en
rejsedestination, som vi vil overveje igen. I kan se billeder fra turen på
vores hjemmeside.
Det er sæson for skovflåter, og
vi har allerede fundet det første eksemplar på en af fritterbørnene. Undersøg
børnene for skovflåter, da det er vigtigt, at de bliver fundet så tidligt så muligt.
Fritteren:
På onsdag holder vi
fødselsdagsfest for juni og juli børnene, samtidig holder vi afslutning for børnene
i 3.kl.
Hjælp børnene med at have tøj med,
efter vejret, regntøj og gummistøvler er nødvendig i den danske sommer.
Sidste skoledag
Vi afholder sidste skoledag
fredag d. 26. juni.
Der vil være forskellige
aktiviteter for eleverne i løbet af dagen, som vi vil stå for.
Elverne møder til normal tid
kl. 8:00 på skolen.
Dagens program:
8:00 – 8:45 Eleverne går i
klasserne sammen med en lærer
8:45 – 9.00 Morgensamling
9:00 – 9:30 Frugtpause
9:30 – 12:00 Aktiviteter arrangeret af os
12:00- 12.05 Samling i glashuset – på gensyn!
Eleverne skal medbringe:
- Skiftetøj
- Håndklæde
- Vandpistol/flaske
- Praktisk tøj (udendørs
aktiviteter)
Med venlig hilsen eleverne i
9.klasse.
&n