Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 36. 36. årgang. Fredag den 26. juni 2015.

I dag stod eleverne fra 9.kl. for dagens aktiviteter. De havde planlagt et stjerneløb for de andre elever. Deltagerne morede sig, og det var et godt og veltilrettelagt stjerneløb.. De store elever havde i dagens anledning klædt sig ud i flotte, farverige og underholdende kostumer. Dagen sluttede med en kæmpe vandkamp på boldbanen,

 

I dag havde vi besøg af vores to nye lærere, Claus og Rikke, som skal starte efter sommerferien. Claus skal afløse Kristian, når han går på efterløn den 1. september. Rikke er blevet ansat som vikar, indtil Line vender tilbage.  

 

I mandags tog 1. og 2.kl. på lejrtur til Brokholm Sø. De cykler fra skolen mandag morgen og kom hjem igen tirsdag. De havde en forrygende tur med besøg af naturvejlederen og eleverne fra 0.kl.

 

I torsdags var der dimission for vores 9. klasses elever. Skolen bød på en lille middag, hvorefter der var overrækkelse af afsluttende udtalelser. Det var en hyggelig aften, - men også lidt vemodigt.

Billeder fra dimissionen kan ses på vores hjemmeside.

 

Der sættes en hjertestarter op i klubhuset på Sundsøre Lystbådehavn. I den forbindelse kan interesserede møde op og deltage til et hjertestarterkursus i klubhuset tirsdag den 30/6 kl. 19.00

 

Skoleåret et slut. Et skoleår, hvor lærere og elever har haft mange gode timer og oplevelser sammen. Et skoleår, hvor det faglige og det sociale har været i fokus. Det har været spændende, og vi ser frem til et nyt skoleår med nyt gåpåmod.

 

Jeg vil gerne sige en stor tak til skolens ansatte, som alle har ydet en kæmpe indsats i år. Jeg ved, at I føler et specielt tilhørsforhold til jeres arbejdsplads og en stærk tilknytning til vores elever.

En tilknytning der gør, at I altid yder jeres bedste, hvilket stedet, børnene og kollegaer nyder godt af.

 

En speciel hilsen til Line og hendes familie. Vi håber, at Line snart får det godt igen og kommer tilbage til vores fællesskab.

 

Tak til jer forældre og bestyrelsen for jeres samarbejde i det forløbne skoleår.

 

Til alle vores elever på gensyn næste år.

 

Endeligt vil vi gerne sige farvel til de elever, som forlader skolen for at søge nye udfordringer andre steder. Tak til dem og deres forældre for deres bidrag til skolen og vores hverdag. Held og lykke fremover.

 

 

 

Fritteren.

 

TAK til alle fritterbørn, for den store opbakning til vores afslutnings fest. Vi voksne nyder, det fantastiske fællesskabe, som er mellem alle børnene - store og små.

Speciel tak til eleverne i 3.kl. for deres besøg forleden dag.

 

SOMMERFERIE  INFO.

 

HUSK  det er vigtig at give besked, hvis børnene ikke har brug for pasning  og overhold de tilmeldte pasnings tider, da personalenormeringen er tilpasset de aftalte tider.  

Vi samarbejder med børnehaven hele ferien, og alle møder ind og afhentes i børnehaven.

Husk ekstra tøj efter vejret, samt frugt, drikkedunk og madpakke.        

 

VIGTIG: Det skal være en voksen, der siger farvel, når børnene hentes.

 

Kontakt os på frittertelefonen evt. på sms. 3066 7267 eller ring til børnehaven  9757 8281.

 

 

SJOV  NATUR OG SPORT.

 

Tirsdag kl. 8.00 mødes vi til første udfordring. Vi skal på fisketur på Himmerland.

Vi har fiskestænger, men børnene må gerne medbringe egen fiskestang. Det vil være en stor hjælp, hvis der er nogen, der vil samle orm til os. Send en sms. mandag, hvis I har orm med.

Husk tøj efter vejret /støvler

 

Onsdag er vi på friskolen, vi skal lave drager mm. Husk tøj der må blive beskidt. Har I eventuelt noget sødt stof, som vi kan bruge til at sy puder, frugtposer eller risposer af, bliver vi meget glade.                                                                       

 

Torsdag kører vi til Salling Efterskole, hvor vi skal boltre os i deres hal. Børnene skal medbringe idrætstøj og udetøj. Vores frokost nyder vi på legepladsen i Jebjerg.

 

Børnene får frugt, frokost og eftermiddagsmad alle 3 dage i Sjov Natur og Sport.

 

HUSK DRIKKEDUNK

 

TAK til jer forældre, bedsteforældre, der bidrager med lækker mad og hjælp de 3 dage                                                                    

 

Tak til Thise Mejeri, Adelgade slagter og Thise Købmand  for støtten til arrangementet.

 

Vi glæder os til at hygge om børnene, der skal passes i ferien.                                                                 

 

De bedste sommerhilsner til alle fra Fritter personalet.

 

 

 

Næste skoleår:

 

Næste skoleår starter mandag den 10. august kl. 09.00, hvor vi mødes ved flagstangen til en fælles velkomst.

 

Der er mulighed for at møde ind i Børnehuset til morgenpasning ligesom i sidste skoleår.

 

Efter den fælles velkomst går eleverne i klasserne, hvor de modtager skolebøger og hilser på klassekammeraterne. Første skoledag slutter ca. kl. 12.00.

 

Elevernes skemaer for det kommende skoleår kan ses på skolens hjemmeside.

 

Kontoret er åbent, Inge og jeg vil være til at træffe i løbet af den næste uge.

 

Man kan stadigvæk nå at søge om friplads for det kommende skoleår, man skal blot kontakte kontoret og få en ansøgningsblanket.

 

Hvis nogen har en mikrobølgeovn tilovers modtager den kommende 4.kl. og 5.kl. den gerne. Den kan afleveres på kontoret eller i fritteren.

 

M88:

 

Sejl i kajak for børn fra på tirsdag kl. 17. Mød bare op på stranden.

Sommerfest i Byparken torsdag d. 9. juli kl. 18.

Meld dig til Thise Tri nu.

Meld dig ind i "Klubliv Danmark" og støt M88. Tag en folder.

 

 

                     ”Månedsbrev fra Børnehuset for juni måned”        

 

 

I juni måned har børnene i vuggestuen haft fokus på krible krable dyr. Vi har været i skoven, på legepladsen og set på små insekter og vi har sunget og læst om dem.

I børnehaven har vi lavet forskellige udendørs aktiviteter, hvor vejret har været omdrejningspunktet. Børnene har bl.a. lavet drager, pustet med fjer, sat regnmåler op, og mærket forskellen på vand der er i henholdsvis en sort og en hvid balje.

Tirsdag den 2. Juni fra børnehaven ved Eskov strandpark. Her hyggede børnene sig på legepladsen og på stranden, hvor de fandt sten og muslingeskaller. 

Fredag den 12. juni var børnehavebørnene og de ældste børn fra vuggestuen til ”Farmshow” i Skive. Dagen bød på mange forskellige aktiviteter og de havde en rigtig hyggelig dag, hvor vejret for en gangs skyld vidste sig fra sin bedste side.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og vi har i dag holdt afskedsfest for Sigurd, Klaus, Tobias, Gustav, Uffe, Patrick, Caroline, Katja og Julie. Førskolebørnene havde bagt kage til os, og vi fik et dejligt billede med billeder af børnene som minde og et tilskud til en ny støvleknægt til vores nye garderobe. Vi vil i den anledning gerne sige tusinde tak til både børn og forældre, for den tid de har været her i børnehuset.

Onsdag den 17. juni og fredag den 19. juni var førskolebørnene inviteret på skolen, hvor de skulle være sammen med deres kommende store skolevenner. Sammen med skolevennerne løb de stjerneløb i ”strålende” vejr, og der blev lavet fine bogstavkasser, som børnene skal bruge når de efter sommerferien kommer i 0. klasse. 

Billederne fra alle børnenes oplevelser kan ses på skolens hjemmeside under ”billeder fra Børnehuset i juni”.

Fra på mandag begynder ”sommerferieplanen”, hvortil I har opgivet møde og afhentningstider. Vi gør opmærksom på, at det er meget vigtigt, at I overholder tiderne idet vores normering er tilrettelagt efter disse. Vores erfaringer siger os også, at en del børn ofte får ekstra fridage eller lignende og vil vi meget gerne, at I husker at give os besked.

I sommerferien er det planen, at vi skal i gang med vores garderobeprojekt. I har alle fået sedler med hjem, i forhold til om I evt. har mulighed for at hjælpe os. Desværre kender vi ikke det præcise tidspunkt endnu, men vi håber, at hvis I har lyst til at give os en hjælpende hånd, oplyser navn og telefonnummer, så vi kan kontakte Jer når vi kender datoerne, og forhøre om det passer for Jer.

Afslutningsvis ønsker vi Jer alle en god sommer med Jeres skønne børn.

 

Hilsner fra personalet i Børnehuset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk