, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 16 36. årgang. Tirsdag den 15. december 2015.

I fredags tog eleverne fra 1.kl. - 3.kl. til Skive, hvor de skulle på skøjtebanen, men det milde vejr har midlertidigt lukket skøjtebanen, så i stedet var de i Skive Badeland. Efter en tur i bølgerne spiste de frokost i Føtex.

 

I dag er eleverne i 5.kl. i juniorpraktik i Kvickly. Juniorpraktikken er en del af SSP – samarbejdet med Skive Kommune. Eleverne skal ”arbejde” som butiksansatte i butikken og høre om butikstyveri m.m.

 

I morgen er der fyraftensmøde for elever og forældre i 7.kl. - 9.kl. kl. 17.00 og deres skitur i uge 3.

 

På torsdag er det sidste skoledag i dette kalenderår. Vi mødes til morgensamling kl. 08.00. Efter morgensamlingen går vi i Thise Kirke, hvor vores præst Lars Foldager holder en julegudstjeneste. Efter julegudstjeneste går vi tilbage til skolen, hvor eleverne julehygger i klasserne. Vi ønsker hinanden god jul og godt nytår omkring kl. 11.50. Børnene bliver kørt til færgen til kl. 12.15. og busserne fortsætter vestover og mod Fur kl. 12.30.

 

Skolen holder juleferie fra torsdag den 17. december. Vi begynder igen den 4. januar 2016 kl. 08.00.  

 

Lørdag den 30/1 holder vi friskolens dag og indskrivning til det kommende skoleår. I den forbindelse udsender vi igen i år vores skoleavis. Skoleavisen er fyldt med gode artikler fra vuggestuen, børnehaven og friskolen. 

I forbindelse med udsendelsen af vores skoleavis vil vi fotografere forskellige situationer fra børnenes hverdag. Ønsker man ikke, at ens barn skal optræde på nogle af avisens billeder, vil vi gerne have besked inden den 5. januar.

 

Som sædvane har eleverne fri fra skole den efterfølgende mandag (1/2). Yderligere information følger i begyndelsen af det nye år. 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk