Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 17 36. årgang. Fredag den 18. december 2015.

I går var det sidste skoledag i dette kalenderår. Alle elever mødte til en fælles morgensamling, hvor vi sang en julesang og gennemgik dagens program. Efter morgensamlingen gik vi til julegudstjeneste i Thise Kirke, hvor præsten Lars Foldager læste juleevangeliet m.m. Tilbage på skolen fortsatte eleverne og lærere i klasserne, hvor der blev julehygget. Som en lille juleoverraskelse havde vi besøg af Line, det var et glædeligt gensyn for os alle. 

Dagen sluttede med fællessang i glashuset og ”Nu er det jule igen” rundt på hele skolen.

 

I onsdags afholdt vi et fyraftensmøde om overbygningens skitur i uge 3. Det var tydeligt at mærke, at eleverne glædede sig til turen.

 

Første skoledag i 2016 er mandag den 4. januar, hvor vi møder til normal tid.

 

Vi begynder på skolesvømning allerede torsdag i den første skoleuge. De første klasser vi sender af sted er 0.kl., 2.kl. og 4.kl. Skolebussen kører til normal tid.

 

Lørdag den 30/1 holder vi friskolens dag og indskrivning til det kommende skoleår. I den forbindelse udsender vi igen i år vores skoleavis. Skoleavisen er fyldt med gode artikler fra vuggestuen, børnehaven og friskolen. 

I forbindelse med udsendelsen af vores skoleavis vil vi fotografere forskellige situationer fra børnenes hverdag. Ønsker man ikke, at ens barn skal optræde på nogle af avisens billeder, vil vi gerne have besked inden den 5. januar.

 

Som sædvane har eleverne fri fra skole den efterfølgende mandag (1/2). Yderligere information følger i begyndelsen af det nye år. 

 

Skolens ansatte og ledelse vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til de spændende og gode oplevelser, som det nye år bringer, og håber på et godt og konstruktivt samarbejde om vores fælles skole.

 

Fritteren.

 

Tak til alle fritterbørn for en helt fantastisk julefrokost. Der var masser af glade børn og med en glubende appetit. Tak for den lækre mad som flere forældre havde bidraget med. Pakkelegen var igen i år et festligt indslag. Vi glæder os allerede til næste årJ.

 

Glædelig jul og godt nytår til jer fra fritterpersonalet




Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk