, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 37. 37. årgang. Fredag den 17. juni 2016.

I mandags havde skolevennerne i 6.kl. besøg af de kommende elever i 0.klasse. De var ved stranden i Sdr. Thise, hvor de hyggede sig med forskellige aktiviteter.

 

På mandag tager eleverne 0.,1. og 2.kl. til Brokholm Sø. De cykler fra skolen mandag morgen. Eleverne i 0.kl. hentes igen mandag eftermiddag, mens eleverne i 1.kl. og 2.kl. overnatter på Brokholm til tirsdag. Vi ønsker dem en god tur. Samme tager dag eleverne i 3.kl. med Karin på cykeltur og eleverne i 7./8. tager til Djurs Sommerland.

 

Næste onsdag er der dimission for eleverne i 9.kl. Skolen byder på en lille middag og fejrer børnene sammen med deres forældre. Gæsterne er inviteret til kl. 17.30.

 

Næste fredag er det sidste skoledag. Eleverne skal møde kl. 08.00 og får fri kl. 12.00. Det er eleverne i 9.kl., som står for dagens program. I vil få nærmere besked i starten af næste uge.

 

Sommerferien nærmer sig. Så vi vil gerne bede jer om at se, om I skulle have nogle skolebøger eller biblioteksbøger liggende, som skal afleveres.

 

Vi har tømt glemmekassen og lagt de glemte sager frem i Glashuset. Afhentes effekterne ikke inden vi går på sommerferie, sender vi dem til Rumænien.

 

Ønsker man at søge friplads for det kommende skoleår, skal man kontakte Inge på kontoret.

 

Eleverne har fået udleveret kontaktoplysningssedler, tilladelse til elevkørsel og brug af billeder. Kontaktoplysningssedlerne bedes kontrolleres og tilladelserne underskrives. Rubrikken med ”telefon hjem” vil være det telefonnummer, som vil blive trykt i skolefolderen.  

 

Efter sommerferien starter skolen igen mandag den 8. august, hvor vi mødes ved flagstangen kl. 09.00.

 

SANKT HANS VED SDR. THISE STRAND - for børn.

 

Som noget nyt vil vi i år forsøge at afholde Sankt Hans for børn ved Sdr. Thise strand på torsdag d. 23. juni.

Grillen tændes kl. 17.00 og er til fri afbenyttelse.

Der vil være dej til snobrød samt skumfiduser og kiks.

Kl. 18 tændes et lille Sankt Hans bål med heks, der bliver sendt af sted til Bloksbjerg. Heksen er lavet af børn fra Thise Børnehus.

 

Vi håber at se både små og store til nogle hyggelige timer på Sdr. Thise Strand.

 

Mvh Fastelavnsudvalget



 

 

 

 

 

Fritteren:

 

Sommerafslutning i Fritteren.

 

ONSDAG hygger vi lidt ekstra om børnene. Vi fejrer børn, der har fødselsdag i sommerperiode, og vi siger "farvel" til vores 3.klasses elever. Onsdag spiser vi tidlig så alle Fritterbørn kan være med til afslutningen.

Efter ferien kan eleverne i 3.kl. benytte vores ”Åbenskole” tilbud. Tak til ungerne for mange hyggelige timer, I er altid velkommen i Fritteren.

 

Sjov,natur og Sport.

35 børn er tilmeldt. Der vil komme mere info i næste fredagsbrev. Vi vil minde om, vi skal på fisketur onsdag, så børn der har fiskestang må gerne medbringe den.

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk