Vi
håber, at I er kommet godt ind i det nye år. Vi glæder os til 2017, som helt
sikkert vil være fyldt med masser af gode, sjove og lærerige stunder på skolen.
Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde omkring jeres børn mod vores
fælles mål, nemlig at danne nogle selvstændige, fagligt dygtige individer, som
tør møde verden med et smil og gåpåmod.
I
morgen begynder vi på skolesvømning. De første klasser vi sender af sted er 1.kl., 2.kl. og 5.kl.
Eleverne
skal huske badetøj, håndklæde og evt. svømmebriller. Svømmebrillerne skal være
tilpasset hjemmefra. Eleverne må gerne medbringe en lille snack eller et stykke
frugt, som de kan spise efter svømning.
I morgen
afholder skolen og børnehuset et stort arrangement, hvor den populære psykologiprofessor
og forfatter til bøgerne ”Stå fast” ”og Ståsteder”, Svend Brinkmann kommer og
fortæller om sit syn på det at være individ i den moderne verden. Der kommer
200 gæster til arrangementet, og billetterne har været udsolgt i langt over en
måned. Vi er utrolig stolte over arrangementet og håber det kan bane vejen for
flere lignende arrangementer.
I
forbindelse med arrangementet opfordrer vi folk til samkørsel, da antallet af
parkeringspladser ved skolen er begrænsede.
Hallen er
lukket i dag og i morgen, så alle M88 aktiviteter er aflyst. Motionsrummet er
lukket i morgen aften.
Fra
mandag til torsdag i næste uge skal eleverne i 8.kl. og 9. kl. til skriftlige
prøve-prøver.
Lørdag den 21/1 holder vi friskolens dag og
indskrivning til det kommende skoleår. I den forbindelse udsender vi igen i år
vores skoleavis. Skoleavisen er fyldt med gode artikler fra vuggestuen,
børnehaven og friskolen.
Som
sædvanlig har eleverne fri fra skole den efterfølgende mandag (23/1).
På
fredag tømmer vi glemmekassen - den er fyldt til randen. Tøjet vil blive lagt
op på et bord i hallen.