, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 2. Fredag den 25. august 2017

I onsdags var eleverne i 6.kl. og 7.kl. til Djurs Sommerland på en hyggetur. De havde en forrygende tur med godt vejr og højt humør.  

 

I går trillede vores nye skolebus ind på skolen. Vores ældste skolebus havde aftjent sin værnepligt og blev erstattet af en meget nyere model. Den nye er en del mindre end sin forgænger og kan kun rumme 14 personer inkl. føreren. Den nye bus vil fortrinsvis kører på vores Fur-rute.

 

I morgen er der Thise Mini Triatlon arrangeret af M88. I den forbindelse opstiller eleverne i 7.kl. – 8.kl. en tombola på torvet i Thise. Her vil man kunne vinde mange flotte præmier, sponseret af lokale virksomheder. Overskuddet fra tombolaen går til 7.kl. – 8.kl. lejrskole i 2018.

Eleverne har gennem den seneste uge samlet 200 sponsorgaver ind til deres tombola. Godt gået.

 

På mandag fra kl. 13.30 – 14.30 er der opstart i korsang sammen med Anne Lisbeth på skolen.

 

Samme aften er der forældremøde i 3.kl.. Invitationer er sendt ud.

 

Tirsdag er der forældremøde i 4.kl.. Invitationer er sendt ud.

 

Lørdag den 30. september afholder bestyrelsen arbejdsdag.  Sæt X i kalenderen.

 

Skive Løbet afholdes i år den 9. og 10. september, og igen i år stiller vi med et hold sammen med M88. Ønsker man at deltage sammen med os, kan man tilmelde sig på tilmeldingslisten på haldøren senest den 30. august.  

 

Torsdag den 14. september afholder skolen og børnehuset sponsordag for vores børn. Yderligere information kommer på et senere tidspunkt. Sæt X i kalenderen.

 

I begyndelsen af næste uge får eleverne udleveret årets skolefolder. I folderen finder I alle relevante praktiske oplysninger.

 

Husk! At give jeres børn idrætstøj med, så de kan have idræt udendørs indtil efterårsferien og drikkedunke, så de kan få noget at drikke i skoletiden.

Vi oplever hvert år, at mange glemmer deres tøj på skolen. Desværre er der sjældent navn i tøjet, hvilket gør det svært at finde den rette ejermand. Vi opfordrer jer til at skrive navn i børnenes tøj.

 

Når man afleverer sit barn på skolen vil vi gerne bede jer om at bruge parkeringspladserne i stedet for at parkere foran indgangen. Det spærrer for den øvrige trafik.

 

Efterlysning!

 

Gennem de sidste mange år har vi haft en ungdomsklub for vores elever i 5.kl. – 9.kl. Klubtilbuddet har altid været organiseret og ledet af forældre til børn på skolen. Sidst år var det Martin og Birgitte, men de har begge valgt at trække sig. Derfor søger vi nu nogle nye medarbejdere til klubben. Arbejdet er lønnet. Dette års klubtilbud vil ligge i tidsrummet tirsdage kl. 18.00 – 20.00. Vi har allerede fået en henvendelse fra en interesseret forælder, men vi mangler stadigvæk et par stykker. Kontakt Dan, hvis det har interesse.

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk