, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 14 mandag den 4. december 2017

I fredags var der juleklippedag på skolen. Eleverne i bh.kl. – 2.kl. havde inviteret deres familie og nære venner til en hyggelig juleklippedag. 

Det var en god dag med masser af julestemning, de mange børn og gæster hyggede sig med forskellige juleaktiviteter. En stor tak til medarbejderne og tak til vores gæster for, at de mødte op og bidrog til julestemningen.

 

Skolens øvrige elever julehyggede i klasserne, bortset fra en lille gruppe drenge fra 5.kl. og 8.kl. De forberedte en julekalender for skolens øvrige elever. Hver morgen, til morgensamling, åbner vi en kalenderlåge og bag lågen gemmer der sig en eller flere aktiviteter, som vi så skal gennemføre.      Vi er meget spændte.   

 

I onsdags var eleverne i 2.klasse i Sundsøre, hvor de julepyntede færgen på Sundsøre/Hvalpsund overfarten. De havde en hyggelig formiddag, hvor der også blev tid til en rundvisning på færgen.

 

I torsdags var der badmintondag på skolen. I samarbejde med M88 havde vi inviteret en dygtig badmintontræner fra DGI, som underviste børnene i 1.kl. – 6.kl. i badminton. Eleverne havde en fantastisk dag med en superdygtig instruktør.

 

I morgen (tirsdag) har et pædagogisk kursus for skolen og børnehusets ansatte, derfor har eleverne fri efter 5. t. kl. 13.30. Vi kører eleverne til færgen kl. 13.45 og fortsætter vestover derefter.

 

Samme aften er der sidste kursusgang for de indskolingsforældre, som har taget imod vores kursustilbud ”Bliv en stærk forælder & få stærke børn”. Vi er utroligt stolte af de forældre, som har meldt sig til kurset og håber, at det har levet op til deres forventninger. Når pilotprojektet er afsluttet og evalueret, vil vi overveje, om det er noget, vi kan tilbyde fremover til andre forældre.

 

På onsdag er der skole/hjemsamtaler i 8.kl.

 

På fredag begynder eleverne i 8.kl. på deres projektopgave. De har valgt det overordnede emne ”Verden omkring os”. Vi glæder os til at se de færdige produkter.

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk