, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 28 torsdag den 26. april 2018

I lørdags afholdt bestyrelsen arbejdsdag for forældre i børnehus og på skolen. Desværre mødte kun omkring 25 forældre op fra begge institutioner. Det resulterede i, at vi ikke nåede i mål med alle de planlagte projekter og opgaver, også selvom de fremmødte arbejdede hele dagen.

Ser man bort fra det skuffende fremmøde var det en hyggelig dag, hvor familier på tværs af klasser og institutioner arbejdede sammen om at gøre hverdagen bedre for alle vores børn. Bestyrelsen vil snart komme med en plan for, hvordan de udeblevne forældre kan byde ind på de opgaver, som ikke blev lavet på arbejdsdagen.     

 

Arne efterlyser en hjælper med erfaring i at lægge tagpap. Vi har et mindre projekt i børnehuset, hvor der skal lægges tagpap på et skur.

 

I mandags konstituerede bestyrelsen sig og der var genvalg til Matthew Adams som bestyrelsesformand, næstformanden blev Ulla Linde og kasserer blev Brian Nørskov.

 

På tirsdag påbegynder eleverne i 7.kl. og 8.kl. forberedelserne til årets musical, derfor er alle deres timer omlagt. Der er premiere på musicalen den 9. maj, hvor vi samtidigt inviterer alle familier til den årlige grillaften. Så sæt et stort kryds i kalenderen den 9. maj. Vi glæder os til at se de unges forestilling og hygge os med grillmad.

Yderligere information kommer i næste uge.

 

Den 23. maj fra 19.00 – 21.00 får vi besøg af Sofie Münster, som er en anerkendt forfatter og debattør. Sofie kommer og underholder os med, hvordan det er at være forældre i dag og om, hvordan vi alle bedre kan ruste vores børn til at møde verden. Et super godt tilbud, som ingen forældre kan sige nej til😊

Billetter kan bestilles på skolens kontor. De koster 100,00 kr. pr. stk.

 

Lørdag den 26. maj afholder vi Åbent hus på skolen og i børnehuset. Det betyder, at eleverne skal gå i skole fra kl. 09.00 – 12.00. Mens børnene undervises kan interesserede forældre, familiemedlemmer, venner eller besøgende få et indblik i, hvordan det er at være elev på Thise Friskole. I børnehuset åbner vi også dørene for gæster, familier og andre interesserede. Her kan de få et indblik vi vores fantastiske rammer og børnenes hverdag.

Vores elever har fri den efterfølgende mandag den 28. maj.

 

Skulle de igangværende overenskomstforhandlinger ende i lockout af skolens lærere, vil jeg informere om skolens tiltag.

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk