Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 6. fredag den 21. september 2018

I lørdags afholdt vi arbejdsdag og 25-års jubilæum for Børnehuset. Vi fejrede Børnehuset med en lille tale og Børnehusets børn sang fødselsdagssang. Derefter var der hotdogs og slush ice til de fremmødte. Klokken 13.00 kom en klovn forbi til stor glæde for børnene. Det var en fantastisk dag og der var et stort fremmøde af både forældre fra børnehuset og skolen.

 

I mandags tog Karin og eleverne i 7.kl.til Brokholm Sø, hvor de trak i waders og undersøgte ferskvandet i søerne omkring Havbakke Skov. Turen var en del af biologiundervisningen.

 

I tirsdags tog eleverne i 5. og 6.kl. til Brokholm Sø, hvor de arbejdede med matematik i naturen. De lærte at regne ud, hvor mange træer der er på en hektar skov i Havbakke Skov, og hvordan man finder højden på et træ.    

 

Samme dag tog eleverne i 1.kl. på besøg på Skive Bibliotek, hvor de fandt nye frilæsnings-bøger.

 

I torsdags tog eleverne fra 8. og 9.kl. til Skive, hvor de så filmen ”Farvel Berlin” som en del af tyskundervisningen.

 

I næste uge påbegynder eleverne i 7.kl. og 9.kl. et avisprojekt. De laver klasseværelserne om til en avisredaktion og fordyber sig i historier og spændende nyheder. Det overordnede tema er ”Drømme”. Vi glæder os til at læse de færdige aviser.

 

På tirsdag afholder vi fagdag. Eleverne møder alle til kl. 08.00 og har fri kl. 13.30. De enkelte klasser skal arbejde med følgende 0.- 2.kl. dansk og bevægelse, 3.kl./4.kl. den lille cyklistprøve, 5.kl. spil på engelsk, 6.kl. undersøger skolens skov og 8.kl. tager til Skive, hvor de skal stifte bekendtskab med judo og afslutningsvis i Skive Badeland.

 

På onsdag tager eleverne i 6.kl. til Naturfags Festival på Skive College, her skal de dyste mod en masse skoler fra Skive i fagene fysik, bioteknologi og teknologi. Ønsker eleverne at stå af i Skive vil Dan gerne have besked.

 

På fredag tager eleverne i 5.kl./6.kl. til Rødding Atletikstadion, hvor de skal dyste i forskellige atletikdiscipliner.

 

I næste uge kan eleverne i 8.kl. og 9.kl. begynde at søge lederstillingerne i vores virksomheder i emneugen. Stillingsannoncerne hænger ved indgangen og skal søges inden onsdag kl. 12.00.

 

I forbindelse med emneugen efterlyser vi tøj og forskellige sager til genbrugsbutikken. Få ryddet op i weekenden og send det overskydende afsted til os.

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk