Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 25. 33. årgang. Mandag 25/2 2013.

I torsdags var en stor flok forældre og børn i teatret i Skive, hvor de så forestillingen ”Valhala”. Det var en flot forestilling og en god historie, selvom Balder døde til sidst.  

 

I de forgangne uger har vi brugt noget tid sammen med eleverne på at tale om sproget, altså det vi siger til hinanden, og måden vi siger det på. Vi oplever til tider, at sproget er ”hårdt” børnene i mellem, og når man spørger dem, om de tænker over, hvordan deres sprog opfattes, er de ofte ikke klar over betydningen af de ord, som de bruger.

Sproget og mangfoldighed af ord følger tiden, så de ord som børnene hører i medierne og blandt venner ændres hele tiden. Sådan har det altid været. Det som vi voksne kan forholde os til er måden, hvorpå børnene tiltaler hinanden, og her kan vi godt forlange, at man respekterer hinanden og viser omsorg gennem sproget.   

 

I træningsstunden efter vores morgensamling er eleverne i 7.kl. – 9.kl. begyndt at øve på forårets musical. Mens de øver, hører resten af eleverne Manu Sareens fortælling om ”Iqbal Farooq og kronjuvelerne”.

 

I dag er eleverne i vores kommende børnehaveklasse begyndt i ”skole” dvs. at de hver mandag og onsdag frem til sommerferien vil have to timer på skolen. Børnene har lånt vores mødelokale til midlertidigt klasseværelse. Ideen er, at børnene skal oplever overgangen fra børnehave til skole, så let som muligt.

 

På torsdag er det Trine og Stines sidste arbejdsdag på skolen, så ophører deres barselsvikariater. I den forbindelse vil vi gerne takke dem for deres engagerede indsats. De har begge været dygtige til hurtigt at finde ind i vores daglige rytme og engagere sig i børnene både fagligt og socialt. Vi håber, at de snart får foden inden for et nyt sted, og vi ønsker dem held og lykke.

 

 

Fritteren:

 

Vi har været til indvielse af Cliff`/ Arnes kontor. Cliff har med flid og omhu, ændret et trist rum til et hyggeligt kontor, hvor vi fremover kan søge hjælp til små og store opgaver. Børnene gav ham to fine malerier med teksten ”Handy Cliff”.

Som tak serverede Cliff hotdogs og kakao for børnene. Det var rigtig hyggeligt.

 

Torsdag fejrer vi fødselsdag for februarbørn.

 

I denne uge er der legetøjsuge i børnehave og fritter.

 

Husk venligst at give besked om legeaftaler. Skriv det i fritterbogen ellers send en sms.

 

 

M88:

 

Sæsonen nærmer sig sin afslutning og derfor afholder M88 opvisning torsdag den 14/3 kl 17.30

Traditionen tro afsluttes med pølser, øl og vand

vi glæder os til at se jer

 

PS - sæt allerede nu kryds i kalenderen den 15/6 hvor vi afholder stor 25års jubilæumsfest

 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk