Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 1. 34. årgang. Fredag den 16/8 2013.

I mandags var det skoleårets første skoledag. Der var et stort fremmøde af både elever, forældre og bedsteforældre. I alt 106 elever startede på det nye skoleår fordelt på 10 klassetrin. Alle blev budt velkommen, men en speciel velkomst var der til Amalie, Anders, Casper, Dorte, Frey, Lærke, Malene, Mette, Mikkel, Pernille, Signe og Simone, som er alle er startet i den nye børnehaveklasse, og Magnus i 1.kl., Amalie og Rasmus i 2.kl., Mathias og Benjamin i 4.kl. og Pernille i 5.kl.og Thea og Michalina 6.kl.   

Vi glæder os til det kommende skoleår med mange nye og spændende udfordringer.

I torsdags var det sidste frist for tilmelding til skolemadsordningen, det tegner til at blive en stor succes med mange tilmeldinger. Det er stadigt muligt at eftertilmelde sig, men det skal ske inden på tirsdag. Eftertilmelder man sig, kan man først få skolemad fra uge 35.

På mandag starter kor. Der er sendt sedler hjem sammen med de interesserede elever.

På tirsdag kl.19.00 er der forældremøde i 7.kl. – 9.kl. Der er sendt indkaldelser ud. Efter forældremødet overnatter eleverne på skolen. Onsdag morgen tager de til Skive for at indsamle sponsorgaver og besøge biblioteket.

På onsdag kl.19.00 er der forældremøde i børnehaveklassen. Der er sendt indkaldelser ud.

På skoleskemaet står der svømning i 6.time for eleverne i bh.kl.-6.kl. Skolesvømning starter først i uge 2 2014. I får yderligere information, når vi nærmer os.

Igen i år stiller vi hold til Skive Løbet sammen med M88 og Mejeriet. Deltagergebyret svinger fra 40 kr. – 80 kr. pr. barn og 80 kr. – 105 kr. pr voksen på distancerne 2,7 km. – 9,3 km. Medlemmer af M88 får deres deltagergebyr dækket af foreningen. Er man ikke m88 medlem og tilmelder sig gennem os opkræver vi deltagergebyret over PBS i oktober.

Mange har allerede tilmeldt sig, men man kan stadig nå det, hvis man sender en mail til knudga@energimail.dk inden lørdag (17/8) kl. 10.00. Skynd jer .

Lørdag den 31. august er der Thise Minithriathlon arrangeret af M88. I den forbindelse opstiller 7.kl. – 9.kl. en tombola på torvet i Thise. Her vil man kunne vinde mange flotte præmier sponseret af lokale virksomheder. Overskuddet fra tombolaen går til 7.kl. – 9.kl. lejrskole i 2014. Har I lyst til at bidrag med præmier til tombolaen, kan I aflevere dem på kontoret i næste uge.

I begyndelsen af næste uge får eleverne udleveret årets skolefolder. I folderen finder I alle relevante praktiske oplysninger.

På vores hjemmesidekalender er der lagt datoer ind for bl.a. forældresamtaler.

Er man interesseret i at søge friplads for dette skoleår, kan man stadigvæk hente et ansøgningsskema på kontoret. En friplads bevilges kun for et skoleår ad gangen.

Husk! At give jeres børn idrætstøj med, så de kan have idræt udendørs indtil efterårsferien og drikkedunke, så de kan få noget at drikke i skoletiden.

Vi oplever hvert år, at mange glemmer deres tøj på skolen. Desværre er der sjældent navn i tøjet, hvilket gør det svært at finde den rette ejermand. Derfor opfordrer vi jer til at få sat navn i tøjet. Gennem skolen kan man bestille 100 navnemærker til en rimelig pris. Er I interesseret, skal I henvende jer på kontoret.

Fritteren:

Vi er kommet rigtig godt i gang efter en fantastisk sommerferie. Vores Sjov, Natur og Sport var igen i år en rigtig god oplevelse, ikke mindst vores tur til Fur, hvor vi var på fossiljagt og besøgte Fur museum. De 3 dage sammen med 30 glade børn og de mange hjælpere er gnisten til, at vi gentager succesen til næste år.

I sommerferien var fritterbørnene en tur på Jenle, det var en fantastisk tur.   

Børnene har i ferien nydt at lege sammen på tværs af klasserne, det mærker vi i hverdagen.

Vi har legetøjsuge i næste uge, her må leges med det medbragte legetøj i det store frikvarter og i Fritteren .

Husk ! Legetøj medbringes på eget ansvar. Begræns venligst mængden og husk, at legetøjet skal med hjem hver dag.   

M88:

Tilmelding til Thise Tri er slut. 100 startnumre er nået!

- M88 vinterstart: uge 38

- På mandag starter der fodbold for børnene kl. 17.00

 

Augustbrev fra børnehaven

Så har vi vist næsten alle lagt en solrig sommerferie bag os.

Siden sidst har vi så sagt farvel til vore 12 fritterbørn, som nu går i

0. klasse, og til Kristian Værden som er flyttet til Norge.

Samtidig siger vi velkommen til Magda(Annas lillesøster), Benjamin (vuggestuen), Julie. Cecilie og Jakob(alle fra Fur) og Tobias fra Thorum, samt deres forældre.

Mht. til børnenes madkasser vil vi gerne, at I tænker lidt over størrelsen på selve æsken. Det kniber med pladsen i køleskabet, og så kniber det igen med pladsen på bordene, når de spiser.

Tag også lige et kik på eventyrkontoen, for at tjekke om i har den opdateret.

Ang. frugt, så er det kun mandag, tirsdag og onsdag at I skal have frugt med.

Til frittergruppen:

I forbindelse med skolens optakt til Skive Løbet, vil vi gerne sideløbende lave motionsdage af forskellig karakter.

Vi gør det på mandage, onsdage, torsdage og fredage.

Børnene skal være her senest kl. 9.00, hvis de vil deltage.

Husk kondisko

Husk også alle vores forældremøde torsdag den 5. september fra kl.19 -21.

 

Hilsen personalet i børnehaven

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk