, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Nr. 4. 34. årgang. Fredag den 6/9 2013.

I lørdags var der Thise Minithriathlon arrangeret af M88. I den forbindelse opstillede 7.kl. – 9.kl. en tombola på torvet i Thise. Her kunne man vinde mange flotte præmier sponseret af lokale virksomheder. Overskuddet fra tombolaen var på 9581,00 kr., hvilket går ubeskåret til klassernes lejrskole til Berlin 2014.

 

På lørdag og søndag er der Skive Løb. Mejeriet, M88 og skolen stiller et telt op, hvor man kan mødes efter dagens kraftanstrengelser.  

 

På tirsdag tager bh.kl.- 2.kl. til Skive, hvor de skal i biografen og se filmen ”Gummi Tarzan”. Efter filmen tager de på biblioteket.

 

På tirsdag tager 8.kl. og 9.kl. til Skive, hvor de skal i biografen.

 

Den 21. september afholder skolens bestyrelse arbejdsdag. Se sidste uges fredagsbrev.

 

Fritteren:

 

I fritteren har vi indviet vores nye bålstativ med suppe og dejlig bålmad.

 

M88:

 

-          Vinterfolderen er nu i trykken. Find èn hvor du kan.

-          Skriv dig op til en badmintonbane i hallen nu!

-          Vi ses i teltet til Skive Løbet.

 

 

Nedenfor er nyhedsbrev fra børnehaven og vuggestuen.

 

 Septemberbrev fra børnehaven

 

Vi har siden sidst sagt farvel til Nicklas, der nu går i Resen Day Care i Skive.

Derudover har vi fået 2 nye børn Sofie på 5 år og Magnus på 3 år, velkommen til jer og jeres familie.

 

Vi starter nu igen op med morgensamling kl.8.30, hvor vi synger med børnene.

Børnene er igen som hovedregel delt i 3 grupper i middagssituationen.

 

Bedsteforældredagen nærmer sig (mandag den 16. sep.), og vi glæder os alle til en hyggelig formiddag sammen.

 

Efteråret er over os, og med det er det nødvendigt at børnene har gummistøvler, regntøj og termotøj (eller andet lunt tøj) at vælge imellem til udeleg.

 

Vi har endnu ikke fået de nøjagtige datoer til teater, men det kommer indenfor ganske kort tid. Vi skal se 3 forestillinger.

 

Følg med på kalenderen på hjemmesiden.

 

 

HUSK, at vi lørdag den 21. september har arbejdslørdag i både vuggestuen, børnehaven og friskolen.

Vi starter dagen kl. 9, kom og vær med den tid som i kan og har lyst til.

 

 

Hilsen fra alle os i børnehaven

 

 

 

                       Septemberbrev fra vuggestuen

 

Nu er vuggestuen også kommet med i det fælles nyhedsbrev, så alle kan følge med i, hvad vuggestuebørnene oplever i hverdagen. Vuggestuens nyhedsbrev vil blive udsendt 1 gang i måneden.

 

Børnene er ude hver dag.

 

Efter sommerferien har vi plukket solbær og lavet marmelade af dem. Børnene spiste de friske solbær med stort velbehag.

 

Vi har været på besøg hos Gustav, hvor vi så mange sjove høns og en kanin. Vi fik dejlig saft og kaffe/te til de voksne. Det var en rigtig dejlig gåtur.

Vi er af og til i skoven, hvor vi finder regnorme, sommerfugle, fjer og en masse pinde. Vi har bl.a. hygget os med popcorn i skoven.

 

Hver onsdag er de 4 største børn fra vuggestuen på besøg i børnehaven, hvor de har madpakker med – en stor dag for dem.

Den 26. september kl. 19.00 i Glashuset afholdes der ekstraordinær generalforsamling, hvor vi skal have valgt 3 nye bestyrelsesmedlemmer. Vel mødt!

 

 

 

 

 

 

Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk