Skolefest 2018 del 4, se flere billede fra året i billedgalleriet.

Gå tilbage til forrige side

Synlige friskolebørn til møde om atomaffald


Henning:

De omkring 800 borgere, som mandag deltog i det møde om atomaffald, som foreningen Morads og Skive Kommune havde inviteret til, kunne ikke undgå at stifte et positivt bekendtskab med et halvthundrede af skolens elever og forældre.

   Med bannere med budskaber som "Vores skole er ikke en losseplads", "Tænk på børnene", "Fri os fra det onde" og "Ingen affald her" demonstrerede eleverne uden for hovedindgangen til Kulturcenter Limfjord, hvor møderne blev holdt.  

  Demonstrationen vakte opsigt og positiv opmærksomhed. Blandt andet kom bogmester Peder Chr. Kirkegaard på et tidspunkt ud og hilste på nogle af børnene og takkede for initiativet.

  Morads, der kæmper en hård kamp for at overbevise politikerne om at affaldet ikke skal graves ned og da slet ikke i vores område, inviterede børnene til at stille op foran scenen i koncertsalen som optakt til mødet, og børnene blev klappet ind i salen, hvor borgmesteren endnu engang takkede børn og forældre fra Thise Friskole for det fine initiativ.

  Også forud for dagens andet møde, som Indenrigs- og sundhedministeriet havde inviteret til, stillede børnene op med deres bannere ved indgangen. Og vakte endnu en gang stor og positiv opmærksomhed. .

Eva:

Stor ros til vores små repræsentanter som deltog i arrangementet i Kulturcentret. De gjorde det bare så godt - alle med dejlige smil og sprudlende humør. Det var en fest for både store og små og samtidig en mægtig oplevelse for børnene at blive modtaget med stående klapsalver gennnem hele Kulturcentret. Selve arrangementet i koncertsalen startede ligeledes med klapsalver til børnene og en tak fra borgmesteren... flottere kunne det ikke være. 

Fra en rørt og meget stolt friskolelærer....









































Thise Friskole - Thise Kirkevej 11, Sdr. Thise - 7870 Roslev. Telefon: 97 57 81 45
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk